10 madvarer, som du kan skralde

  • 2
    Før: 10 kr. Nu: gratis
  • 3
    Før: 8 kr. Nu: gratis
  • 4
    Før: 20 kr. Nu: gratis
  • 5
    Før: 25 kr. Nu: gratis
  • 6
    Før: 5 kr. Nu: gratis
  • 7
    Før: 10 kr. Nu: gratis
  • 8
    Før: 29 kr. Nu: gratis
  • 9
    Før: 15 kr. Nu: gratis
  • 10
    Før: 15 kr. Nu: gratis
  • 1
    Før: 6 kr. Nu: gratis

Af Rasmus Straka og Kristian Kaad Jørgensen

Når supermarkederne lukker, går lokale borgere hen til butikkernes skraldespande. Her leder de efter ødelagte peberfrugter, kød ude af dato og pærebakker, hvor to ud af 20 pærer er dårlige.

Det er kasseret mad. Det kan ikke længere sælges. Men det kan gøre gavn i en skralders køkken.

Susanne, Birgitte og Ann Kristine er blandt byens skraldere. Efter mørkets frembrud, og når butikkens personale har fået fri, dukker de op ved butikker som Aldi, Netto og Rema 1000. De leder og leder. Roder rundt i de store skraldespande.

“Hvorfor skralder jeg? Det er for en god sag, for det hjælper på madspild. Og så hjælper det på økonomien,” siger Susanne.

En anden skralder, Birgitte, lyser op, når hun skal fortælle om, hvad det bedste er ved at skralde. Hun griner og smiler.

“Det er som at være med i lotteri. Det er spændende at tænke på, at man kan vinde noget. Og når man finder noget godt og lækkert kød – ja, så er det den helt store jackpot,” griner hun.

Birgitte kalder det et mindre adrenalinkick. En tredje skralder er Ann Kristine. Som mor til flere børn er pengene en gang imellem små. Og så hjælper det at skralde. Familien sparer nemlig penge.

“Der er penge til bil, børnefødselsdage og betalingen af regninger. Det er fantastisk,” siger Ann Kristine.