Der er kun én Maren

En ny udstilling giver svar på, hvor meget en statue kan betyde for en by. Men udstillingen viser også, at Maren er meget mere end bare en statue.

 

Af Katrine Seier

I morgen åbner udstillingen ”Der er kun én Maren” på Holstebro Museum. Udstillingen er tilrettelagt af etnolog og Ph.D. stipendiat Sille Radoor Larsen, og i morgen vil der være fernisering på museet klokken 14.

Den forsøger at give svar på, hvad statuen ”Kvinde på kærre” betyder for beboerne i Holstebro. Mange husker stadig det store postyr, da Maren kom til byen i 1966, og for mange har Maren bare altid været der.

Marens opstandelse
Maren er meget dyrebar for indbyggerne i Holstebro. Både i forhold til den konkrete pris, men også i forhold til den værdi, hun har for byen. Det siger Jens Otto Nystrup, oldermand i Marens Venne-Laug.

”Tilbage i 1966 blev Maren mødt med en vis form for skepsis. Mange var forargede, for hvad skulle vi dog bruge hende til? Men i dag er der ikke nogen, der vil undvære hende,” siger Jens Otto Nystrup.

Skulpturen er ikke blevet vurderet for nylig, men eksperter skønner, at værdien ligger over 100 millioner kroner. Derfor bliver skulpturen hver dag sænket ned i jorden, når klokken slår 21, og klokken 10 står Maren op fra sit natlogi.

Fakta eller vandrehistorie
Kunstneren bag Maren er den schweiziske maler og billedhugger Alberto Giacometti. Han fremstillede Maren i 1943, og i 1965 købte Holstebro kommune statuen for 210.000 kroner. Det var nemlig blevet besluttet, at Holstebro skulle investere i mere kultur i bybilledet.

Udstillingen på Holstebro Museum byder på historier, der angiveligt er vandrehistorier. Det er nemlig ikke lykkedes Ph.D. stipendiat Sille Radoor Larsen at få dem bekræftet. En af dem fortæller museumsinspektør Ann Bodilsen om.

”Mange borgere syntes jo, at Maren var alt for mager, da hun kom til byen. Så de lagde madpakker ved fødderne af Maren,” siger Ann Bodilsen.

Døbt af befolkningen
Marens officielle navn er Kvinde på kærre, men blev af befolkningen hurtigt døbt ”Maren å æ Woun”. Det er ifølge Ann Bodilsen tegn på, at befolkningen har taget hende til sig.

”Vi kalder hende altid ”Maren å æ Woun”. Når man begynder at give nogen kælenavne, så er det jo fordi, at man holder af dem. Der er ikke nogen i Holstebro, der vil kunne forestille sig byen uden hende i gadebilledet,” siger Ann Bodilsen.