Minksygdom i Holstebro har ramt avlerne hårdt

Plasmacytose sygdommen har været en katastrofe for de lokale minkavlere i Holstebro.
Hos Jan Albertsen i Tvis udenfor Holstebro har sygdommen plasmacytose gjort, at 64.000 mink skulle aflives og erstattes med nye mink.

Hos Jan Albertsen i Tvis udenfor Holstebro har sygdommen plasmacytose gjort, at 64.000 mink skulle aflives og erstattes med nye mink. Foto: Julie Bender Thomsen

Af Julie Bender Thomsen

Jan Albertsen skulle aflive 64.000 mink efter sygdommen plasmacytose ramte hans minkfarm. Mange års pelsdyrarbejde gik tabt, da sygdommen blev fundet hos 11 mink, og en udrensning skulle sættes i gang på farmen.

Hele produktionen skulle tømmes, vaskes og desinficeres. Alt skulle endevendes, før Jan Albertsen og hans kone Inger kunne begynde helt forfra med en ny minkproduktion på gården i Tvis.

”Sygdommen har været en katastrofe for os minkavlere i Holstebro, og den kom fuldstændig ud af det blå. Pludselig var alle nabogårdene smittede, og ens egne var også under fare,” siger Jan Albertsen om efteråret 2015, hvor sygdommen spredte sig på egnen med løbeild og ramte 171 avlere i Holstebro-området.

Mystisk virus
De første tilfælde af virussen blev fundet hos gårde, der får foder fra Fodercentralen i Holstebro. Fodercentralen i Holstebro er leverandør af foder til omkring 200 minkavlere i Nordvestjylland og dermed 17 procent af minkavlerne på landsplan.

Formanden for Fodercentralen, Kim Mogensen, er frustreret over, at man ikke kan spore smittekilden med sikkerhed.

”Det værste ved den her virus er, at vi ikke aner, hvor den kommer fra, andet end at det formentlig er fra foderet. Vores formodning er, at virussen stammer fra en udenlandsk råvare, der er blevet leveret til os og to andre fodercentraler,” siger Kim Mogensen.

Fodercentralen oplyser, at der i dag er registreret 13 kunder, som fortsat er smittet. Foderet bliver leveret til disse gårde med særlige sygebiler, som kun kører ud til de sygdomsramte gårde.

En usikker fremtid
Jan Albertsen fra Tvis Pelsdyrsfarm ved, hvor omfangsrigt det er, at omvende hele sin produktion på ny. Før havde han 10.000 tæver, hvor han nu har 8.000 nye tæver. Det betyder, at han efter parringssæsonen får op mod 10.000 færre mink end før sygdommen ramte hans minkfarm.

”Det ville være ubærligt, hvis vi skulle igennem samme omgang igen. Det tærer på alle kræfter,” siger Jan Albertsen, hvis nye kuld af unger skal testes for sygdommen til juni.

Det er uvist, hvordan resultaterne bliver, når det nye kuld af mink bliver født på minkfarmene i Holstebro. Hos Fodercentralen i Holstebro er de forhåbningsfulde, om end med en kende naivitet i stemmen.

”Vi håber, at vi har set det sidste til den her sygdom, og at der ikke kommer flere udbrud i 2016, men vi ved også, at det er en kende naivt. Der kan komme nye tilfælde med de nye kuld på farmene,” siger Kim Mogensen fra Fodercentralen i Holstebro.

En sanering er også økonomisk en byrde. Landbrugsavisen anskuer, at sygdommen belaster en typisk minkavlers økonomi med omkring 300.000 kr. Hos Jan Albertsen har man endnu ikke opgjort, hvor meget saneringen har kostet.

FAKTA om plasmacytose

  • Plasmacytose smitter gennem luften og via katte, hunde, tøj, fodtøj og køretøjer.
  • Minkene smitter hinanden via spyt, urin, gødning og tåreflåd.
  • Smittede minks livskvalitet bliver betydeligt dårligere. Der er risiko for nyresvigt, reproduktionsproblemer og dødeligheden øges betragteligt.
  • Sygdommen kan ikke behandles med medicin. Den eneste løsning er at foretage en sanering, hvor minkene pelses og aflives, mens farmen rengøres og desinficeres.
  • Sygdommen er ufarlig for mennesker.

Kilde: Landbrugsavisen 5. oktober 2015